Dansk håndboldreserve har forladt OL
Reserven Lasse Andersson er rejst hjem fra OL og kan nu fokusere på opstarten i sin nye klub.
Håndboldspilleren Lasse Andersson blev i al hast fragtet til Rio de Janeiro, da Kasper Søndergaard i OL-lejren døjede med en skade, som truede hans deltagelse for det danske hold.
Søndergaards problemer er imidlertid væk, og derfor er Lasse Andersson rejst hjem fra Rio, meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF).
Selv om Lasse Andersson givetvis gerne ville have været en del af det danske OL-hold, så glæder han sig også til at komme hjem og forberede sig til sæsonstarten i sin nye klub.
- Jeg glæder mig til at komme hjem og rette fokus mod min flytning til Barcelona og opstarten i klubben dernede. Jeg ønsker drengene alt mulig held og lykke i den sidste del af OL-turneringen, siger Lasse Andersson til DHF's hjemmeside.
Landstræner Gudmundur Gudmundsson har fortsat en enkelt reserve i Rio, hvor højrefløjen Hans Lindberg er standby, hvis der skulle komme en skade.
Ifølge reglerne må hver nation kun udskifte en målmand og en markspiller i truppen efter kvartfinalerne.
Danmark spiller sin OL-kvartfinale onsdag klokken 22 mod Slovenien.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned