Dansk herredouble er videre som toer efter japanske klø
Kim Astrup angriber ved nettet, mens Anders Skaarup ser til i gruppefinalen mod Hiroyuki Endo og Yuta Watanabe fra Japan. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Anders Skaarup og Kim Astrup fik slag af japanerne Endo og Watanabe og skal rejse sig inden kvartfinalen.
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup mødte overmagten i gruppefinalen ved OL i Tokyo og avancerer til kvartfinalerne som gruppetoer.
Det stærke japanske par Hiroyuki Endo og Yuta Watanabe, der er nummer fire i verden, var bedst og vandt sikkert kampen med 21-14 og 21-12.
De to danskere havde det svært i første sæt efter en lige start. De hurtige japanere med den uhyggeligt stærke defensiv dominerede tungt og hjemtog sættet med 21-14.
Andet sæt blev en kopi af første. Efter en lige indledning trak japanerne fra, og udfaldet af sættet var der aldrig for alvor tvivl om.
Nederlaget i sig selv er ikke overraskende, men de to danskere er langtfra tilfredse med den præstation, de leverede i arenaen i Tokyo.
- Jeg håber, at der var en lille del af vores underbevidsthed, der sagde, at vi allerede var videre. Selv om vi virkelig gerne ville have vundet, fordi det ville øge vores chancer i kvartfinalen.
- Det er ikke okay, at vi lavede så mange uprovokerede fejl, og det er vi mega trætte af, siger Kim Astrup.
Som toer i gruppen skal det danske par op imod en endnu ukendt gruppevinder i torsdagens kvartfinale.
Her håber danskerne på, at de kan profitere af, at modstanderne fra de store badmintonnationer vil være under hårdt pres, når de går på banen.
- Der er ikke nogen nem kvartfinale, og det er verdensklassepar, der er tilbage. Det skal vi også bilde os ind, at vi selv er, og at vi har det, der skal til.
- Det pres, vi kan mærke på vores skuldre, kan vi gange med rigtig meget, når vi kigger på Kina, Indonesien og Japan. Jeg håber, vi kan gå ind med en lidt mere fri følelse, siger Kim Astrup.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker