Dansk herredouble færdig ved sæsonfinalen inden sidste kamp
Kim Astrup (til venstre) og Anders Skaarup Rasmussen (til højre) spiller den sidste gruppekamp fredag, men kan ikke nå semifinalerne. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Resultatet i den anden gruppekamp betyder, at Kim Astrup og Anders Skaarup ikke kan nå weekendens semifinaler.
Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup er ude af sæsonfinalen, BWF World Tour Finals, i Kina inden doublens sidste gruppekamp.
Det danske makkerpar var i den sidste runde af de indledende kampe afhængigt af resultatet i den anden gruppekamp.
Danskerne skulle bruge hjælp fra det indonesiske par Fajar Alfian og Muhammad Ardianto, der skulle slå Kang Min Hyuk og Seo Seung Jae fra Sydkorea.
I tre sæt trak sydkoreanerne dog det længste strå, 22-20, 17-21, 21-12, og dermed er Astrup og Skaarup færdige i turneringen inden deres sidste gruppekamp mod Muhammad Shohibul Fikri og Bagas Maulana fra Indonesien.
Ved sæsonfinalen i kinesiske Hangzhou deltager de otte bedste herredoubler.
De otte doubler er fordelt i to puljer, hvor de to bedste går i weekendens semifinaler.
Kim Astrup og Anders Skaarup lagde gruppespillet ud med at slå de sydkoreanske verdensmestre Kang Min Hyuk og Seo Seung Jae.
Torsdag kom den danske double dog ned på jorden igen, da makkerparret tabte til Fajar Alfian og Muhammad Ardianto fra Indonesien.
Astrup og Skaarup spiller den sidste gruppekamp senere fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker