Dansk herredouble vandt tæt opgør ved Japan Open
Den danske herredouble Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding måtte igennem en tæt kamp, inden de havde forlænget deres turneringsliv ved Japan Open.
73 minutter skulle de bruge, inden englænderne Chris Langridge og Mills Peter var slået med cifrene 21-13, 20-22, 21-18 i første runde af Super Series-turneringen.
Dermed er den danske konstellation den eneste danske tilbage i herredouble.
Det lykkedes nemlig ikke for Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup Sørensen at skabe en overraskelse mod de femteseedede sydkoreanere Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong, der vandt 21-17, 21-12.
I damedouble kan duoen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl gøre sig realistiske forhåbninger om at stryge helt til tops.
Danskerne, der er seedet to i turneringen, vandt ubesværet 21-16, 21-8 over japanerne Asumi Kugo og Miyauchi Yui.
Tidligere onsdag spillede herresinglerne Jan Ø. Jørgensen og Hans-Kristian Vittinghus sig videre fra første runde, mens Viktor Axelsen måtte se sig slået i tre sæt.
Desuden er Mads Pieler Kolding og Kamilla Rytter Juhl klar til anden runde i mixeddouble.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker