Dansk hold tager boost med fra åbningssejr ved EM
Anne Mette Hansen (tv.) var en af Danmarks bedste i åbningssejren over Montenegro ved EM. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Et enkelt mål var afgørende for, at Danmark fik en kanonstart i stedet for en lunken indledning ved EM.
På en straffekastscoring af anfører Stine Jørgensen med under et minut tilbage af EM-åbningskampen mod Montenegro trak Danmark en smal sejr på 22-21 i land.
Og der er en verden til forskel på at åbne med en pointdeling og så en sejr for det unge danske hold.
- Det betyder rigtig meget at få to point i åbningskampen, for det er en rigtig svær kamp at spille. Nu er vi godt i gang, og vi har fået en masse selvtillid, siger venstrebacken Anne Mette Hansen.
- Sådan en kamp giver et ekstra boost. Det betyder rigtig meget.
Tjekkiet var på forhånd udpeget som gruppens svageste hold, men tjekkerne indledte med en overraskende sejr over Ungarn.
Dermed er de tre pladser i gruppen, som giver avancement til mellemrunden, helt åbne, og Anne Mette Hansen har da også stor respekt for det ellers upåagtede tjekkiske mandskab.
- Tjekkiet har et godt hold. De har mange unge spillere, tror jeg. De gør det åbenbart meget godt, så vi skal være klar til alle kampe for at få point i denne her pulje. Og det skal jeg nok love, at vi er, siger hun.
Anne Mette Hansen bød selv ind med fire scoringer mod Montenegro, hvilket kun blev overgået af Stine Jørgensens ni scoringer for det danske hold.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub