Dansk holdkap smider føring og slutter udenfor EM-podiet

Julie Kepp Jensen svømmede første tur og lå på førstepladsen, da hun havde taget første tur på den danske holdkap. Det endte dog med en fjerdeplads i EM-finalen. (Arkivfoto). Foto: Lee Jin-Man/Ritzau Scanpix

Julie Kepp Jensen gav den danske kvartet en fremragende start i finalen, men det endte med en fjerdeplads.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den kvindelige danske holdkap lå længe og kæmpede med om EM-titlen i 4x50 meter fri ved kortbane-EM i Rumænien.

Julie Kepp Jensen lagde stærkt ud for den danske kvartet, der efter første tur indtog førstepladsen tæt forfulgt af Storbritannien og med Sverige på tredjepladsen.

Emilie Beckmann øgede den danske føring i bassinet i Otopeni, men Danmark var dog gledet ned på andenpladsen efter Sverige, da Beckmann havde færdiggjort sin tur på 50 meter.

Selv om der nu var et stykke op til Sverige på førstepladsen, så var der fortsat sølv og bronze at kæmpe for.

Men podiepladsen begyndte langsomt at fortone sig på tredje tur, hvor Signe Bro var i vandet for Danmark, da også Holland formåede at klemme sig foran den danske holdkap.

Tabor Schastine sluttede af for Danmark, og hun svømmede en fjerdeplads hjem, selv om Italien kæmpede sig forbi hende. Det blev til en fjerdeplads, fordi Holland ikke kunne holde tredjepladsen på sidste tur.

Sverige tog EM-guldet foran Italien og Storbritannien.

Det svenske hold endte med at tage EM-guldet, mens Danmark sluttede på fjerdepladsen i finalen i 4X50 meter fri. Foto: Daniel Mihailescu/Ritzau Scanpix

Danmark stiller med syv svømmere til EM, der slutter 10. december.

/ritzau/