Dansk holdkap tager bronze ved svømme-VM
Foto: Murad Sezer /Scanpix
Murad Sezer /Scanpix
Den syvende danske VM-medalje er en realitet, efter at den danske kvartet i 4 x 100 meter fri holdkap tog bronze i finalen lørdag aften efter USA og Australien.
Svømmekvartetten med Mie Ø. Nielsen, Pernille Blume, Kelly Rasmussen og Jeanette Ottesen satte ny dansk rekord i finalen med tiden 3.33,51 minutter.
Det var en klar forbedring af den rekord, de satte ved lørdagens indledende afdeling med tiden 3.35,98 minutter.
Målsætningen for Danmark ved kortbane-VM var allerede indfriet, inden holdkappen kom i vandet, efter at Rikke Møller Pedersen i lørdag aftens første finale havde taget bronze i 100 meter bryst.
Det var den sjette danske medalje, og seks medaljer lød målsætningen fra sportschef Mikkel von Seelen, efter at han opjusterede den ganske kraftigt undervejs i stævnet.
Før VM lød sportschefens beskedne håb på to medaljer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde