Dansk ishockeydommer skriver historie ved VM
Det er ikke kun på spillersiden, Danmark bliver repræsenteret ved A-VM i ishockey. For første gang nogensinde er en dansk hoveddommer udtaget til at dømme ved A-VM. (Arkivfoto) Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Som den første dansker nogensinde, skal Mads Frandsen være hoveddommer ved A-VM i ishockey.
Siden 2003 har Danmark været fast inventar ved A-VM i ishockey, scenen for de største ishockeynationer.
Men aldrig før har en dansk hoveddommer passet fløjten ved et A-VM, men det bliver der lavet om på til VM i Schweiz i maj.
Mads Frandsen er blevet udtaget som hoveddommer til VM-turneringen i Lausanne, oplyser Danmarks Ishockey Union (DIU) i en pressemeddelelse.
- Det er en helt igennem fantastisk fornemmelse at skulle dømme ved et VM i den bedste gruppe. Det har altid været et mål, men det kommer tidligere end forventet, siger Mads Frandsen ifølge DIU.
Han dømmer til dagligt både i Metal Ligaen i Danmark samt i Norges GET-Liga, hvor det samlet set bliver til 70-75 kampe per sæson.
- Jeg har kæmpet hårdt de seneste tre sæsoner for at få så mange kampe som overhovedet muligt for at holde mig skarp, og jeg er superstolt - både personligt og på de danske ishockeydommeres vegne, siger han.
Ud over Mads Frandsen er linjedommeren Henrik Haurum udtaget til at dømme ved VM. Det har landsmanden René Vejs Jensen gjort ved de seneste tre verdensmesterskaber.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned