Dansk ishockeymester mister tre profiler
Sønderjyske Ishockey vandt DM-guldet i den forgangne sæson, men alligevel rydder mestrene op i truppen før den kommende sæson.
Sønderjyderne siger farvel til Nikolaj Rosenthal, Lasse Sandgaard og Joachim Holten-Møller, som alle fortsætter i andre klubber.
Nikolaj Rosenthal flytter tilbage til Sjælland og skal fra den kommende sæson spille for det nyetablerede hold Rungsted Ishockey.
Lasse Sandgaard har underskrevet en kontrakt med DM-sølvvinderne Frederikshavn White Hawks, mens Joachim Holten-Møller skifter til en unavngiven klub efter fire sæsoner hos Sønderjyske.
Sønderjyskes direktør Klaus Rasmussen ønsker spillerne al mulig lykke til med de nye udfordringer.
- Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Nikolaj Rosenthal og Lasse Sandgaard. De fik enkelt sæson i Sønderjyske, hvor de har leveret en flot og gedigen indsats, siger Klaus Rasmussen til holdets hjemmeside.
- Joachim Holten-Møller har været en fantastisk gevinst for klubben gennem fire sæsoner. Han har med sit eminente skøjteløb og blik for spillet sat sit markante aftryk på holdets defensiv.
- Ydermere har han bidraget positivt til sammenholdet og et godt omklædningsrum. Vi takker alle tre for deres indsats i den lyseblå trøje og sender de bedste ønsker med på deres videre færd, siger Klaus Rasmussen.
Sønderjyske vandt mesterskabet med en finalesejr over Frederikshavn White Hawks.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned