Dansk ishockeyprofil om ventetid: En mærkelig situation
Ishockeylandsholdet må vente til tirsdag med at finde ud af, om 11 point rækker til kvartfinale ved VM.
Ishockeylandsholdet har efter 4-1-sejren over Kasakhstan afsluttet et succesfuldt VM-gruppespil, men trods hele 11 danske point er det endnu ikke klart, om Danmark går videre til kvartfinalen.
Tjekkiet skal tage point fra Schweiz tirsdag middag, for at danskerne overlever i turneringen, så nu kan spillerne se frem til et halvt døgns nervøs venten.
- Det er lidt mærkeligt. Vi gjorde, hvad vi kunne ved at slå Kasakhstan, og nu må vi se, hvad der sker. Vi håber selvfølgelig, at tjekkerne tager point, men det er umuligt at sige. Jeg håber bare, at de er klar fra start, siger Frederik Storm.
Danskerne vidste før kampen mod Kasakhstan, at de med en sejr ville sætte Schweiz under maksimalt pres.
Det var da også et koncentreret dansk mandskab, der gik på isen mod de allerede nedrykkede modstandere.
- Vi kæmpede godt, og gjorde hvad vi havde aftalt. Det var dejligt, at det lykkedes at holde det hele vejen. Vi tog det som enhver anden kamp og prøvede at køre på, som vi har gjort hidtil.
- At Kasakhstan måske ikke var helt oppe i gear som nogle af de andre hold, vi har mødt, det kan vel også aflæses på måltavlen, siger Frederik Storm.
Kampen mellem Schweiz og Tjekkiet begynder 11.15 tirsdag formiddag.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker