Dansk ishockeytræner er færdig i schweizisk topklub
Lausanne HC afbryder samarbejdet med Heinz Ehlers et år før tid. Danskeren nåede tre sæsoner i klubben.
Den danske ishockeytræner Heinz Ehlers er færdig i den schweiziske klub Lausanne HC efter tre sæsoner i udskiftningsboksen.
Under danskerens ledelse nåede Lausanne slutspillet i den bedste række i både 2014 og 2015, men efter at være gået glip af playoffkampene i denne sæson har klubben valgt at afbryde samarbejdet et år før tid.
- Lausanne HC takker Ehlers for engageret og godt arbejde med holdet, skriver klubben i en kortfattet meddelelse på sin hjemmeside, hvor begrundelsen for trænerskiftet lyder, at "klubben ønsker at gå i en anden retning".
I denne sæson nåede Lausanne frem til finalen i pokalturneringen, men tabte slutkampen med 1-4 til Zürich.
50-årige Heinz Ehlers har siden 2007 været cheftræner i forskellige schweiziske klubber efter at have indledt trænerkarrieren i AaB i den danske liga.
Han betragtes som et af dansk ishockeys største navne nogensinde. Som aktiv blev han i 1984 den første dansker, der blev draftet af en NHL-klub, da han blev udvalgt af New York Rangers.
Det blev dog aldrig til debut i Nordamerika for Heinz Ehlers, som til gengæld skabte sig en flot spillerkarriere i Sverige, Schweiz, Østrig og Tyskland.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned