Dansk istalent scorer to Elitserie-mål
Foto: Eric Miller /Scanpix
Eric Miller /Scanpix
Det lykkedes ikke i første omgang for ishockeyspilleren Nicklas Jensen at slå væggen ind til NHL-klubben Vancouver Canucks' førsteholdstrup, og derfor valgte han i sommer at lade sig udlåne til AIK Stockholm.
Og indtil videre har skiftet til den bedste svenske række, Elitserien, været en succes.
Jensen nåede sit hidtidige svenske højdepunkt tirsdag aften, hvor han lavede to mål i udekampen mod HV 71.
Først scorede han i overtal fem mod fire i slutningen af anden periode, og fem minutter før tid var han på pletten igen og scorede kampens sidste mål til slutresultatet 5-3 til HV 71.
Nicklas Jensen er dermed topscorer for sit hold med tre mål og én assist i fem kampe.
I aftenens øvrige kampe tabte Jesper Jensen og Rögle med 0-1 til Timrå og Morten Madsen og MoDo tabte 1-2 til mestrene fra Brynäs.
Patrick Galbraith fik ikke lov at komme på mål for Frölunda til trods for, at kollegaen Julius Hudacek indkasserede fire mål i de første 20 minutter af kampen mod Skellefteå. Frölunda tabte opgøret 2-5.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned