Dansk juniorrytter styrter på vej mod medalje ved VM
Juniorrytteren Simon Dalby styrtede med seks kilometer tilbage, da han lignede et stærkt bud på en VM-medalje.
Det trak op til den tredje danske medalje ved VM i cykling, da juniorerne fredag kørte deres linjeløb i Belgien, men et uheld kom i vejen.
Med seks kilometer tilbage sad den stærkt kørende Simon Dalby med tilsyneladende gode ben i frontgruppen, men så var danskeren involveret i et styrt, der sendte ham i asfalten og ud af medaljeræset.
I stedet gik sejren til norske Per Strand Hagenes, der kørte alene over målstregen.
Forinden havde Simon Dalby vist sig godt frem. En gruppe på fem ryttere med blandt andre to franskmænd havde skabt et hul på lidt mere end ti sekunder, og det så ud til, at kvintetten kunne holde hjem.
Men Simon Dalby ville det anderledes. Ene man gik han på jagt for at lukke hullet, og det lykkedes danskeren at øge frontgruppen til seks ryttere med 14 kilometer tilbage.
Kort efter kom også Per Strand Hagenes op til de forreste, og mens Dalby mistede medaljechancen med sit styrt, kørte Hagenes fra alt og alle og vandt suverænt med 19 sekunder til nærmeste konkurrent.
Sølv og bronze gik til henholdsvis Frankrig og Estland. Der var ingen danskere blandt de bedste.
Danmark vandt tidligere ved VM guld i juniorernes enkeltstart ved Gustav Wang, mens Johan Price-Pejtersen gjorde det samme i enkeltstarten for U23-ryttere.
Fredag eftermiddag kører U23-herrerne deres linjeløb.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned