Dansk kajakhåb: Benene skal give OL-succes
De nykårede danske europamestre i firerkajak holder fast i målsætningen om en femteplads ved OL.
Den lidt passive udmelding er måske i virkeligheden ikke så passiv endda, for Kim Wraae, Emil Stær, René Holten Poulsen og Kasper Bleibach kvalificerede sig som det sidste mandskab til torsdagens finale.
- Vores målsætning er top-fem. Mange har - efter at vi vandt EM - sagt, at en medalje burde være målsætningen, men som vi har set, så er alle bådene hurtige til OL. Top-fem holder vi fast i, siger Kasper Bleibach.
Det blev blot til en sjetteplads i tirsdagens semifinale, og ifølge Bleibach er der en del, som kvartetten kan forbedre.
- I kajakken overfører man kraften med benene, og vi rammer ikke hinanden i semifinalen på det punkt. Det er svært, når man har en puls på 180.
- Men vi kan få det til at virke bedre, for vi har gjort det under træning masser af gange, siger Kasper Bleibach.
Finalen i 1000 meter firerkajak bliver roet klokken 10.48, og hvis alt falder i hak for den danske kvartet, så kan de på vandet ved Eton Dorney sikre Danmark den 10. medalje ved legene i London.
Lidt senere - klokken 11.08 - er der også en medaljechance, når Henriette Engel Hansen ror finale i 500 meter enerkajak.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde