Dansk kajakhåb vinder sin anden VM-medalje
Emma Aastrand Jørgensen har nu vundet to medaljer ved VM. Foto: /ritzau/AP/Roman Vondrous
/ritzau/AP/Roman Vondrous
Emma Aastrand Jørgensen fra Maribo Kajakklub tog sølv på kajakroernes sprintdistance, 200-meteren, ved VM i Tjekkiet.
Kajakroeren Emma Aastrand Jørgensen fortsætter med at imponere ved VM i Racice i Tjekkiet.
Den 21-årige Maribo-roer vandt søndag formiddag sølv på 200-meter-distancen og hentede dermed sin anden VM-medalje. Lørdag blev det til bronze på 500-meteren.
Danskeren var placeret på banen ved siden af den senere guldvinder Lisa Carrington fra New Zealand, der i en årrække har været suveræn på distancen.
Men Emma Aastrand Jørgensen kom stærkt fra start og var hurtigt oppe på andenpladsen, hvor hun hægtede sig fast på den overlegne Carrington.
Duoen piskede mod målstregen, og ingen af de øvrige deltagere kunne for alvor true Carrington og Jørgensen, der fordelte de to mest eftertragtede medaljer imellem sig.
Newzealænderen var i mål et halvt sekund foran sin danske sidekvinde, mens polakken Marta Walczykiewicz sluttede på tredjepladsen og tog bronze.
Emma Aastrand Jørgensen fik sit internationale gennembrud ved OL i Rio for et år siden, hvor hun vandt sølv på 500-meteren.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde