Dansk kajakroer rejser sig fra skuffelse med VM-sølv
René Holten Poulsen blev nummer to i 5000 meter enerkajak i Portugal. Foto: Linda Kastrup / arkiv/Ritzau Scanpix
Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
René Holten Poulsen fra Maribo fik søndag oprejsning fra kikset 1000-meter-finale, da han vandt VM-sølv på 5000 meteren.
Kajakroeren René Holten Poulsen, der stammer fra Maribo, fik en fornem afslutning på VM i Portugal med sølv i 5000 meter enerkajak.
Den 29-årige dansker kom ind på andenpladsen efter den portugisiske vinder Fernando Pimenta. Javier Hernanz fra Spanien tog bronze.
Med 500 meter tilbage åbnede Pimenta spurten. Holten Poulsen hægtede sig på og passerede mållinjen efter den stærke portugiser.
Dermed fik danskeren lidt oprejsning på et VM, hvor han sluttede langt tilbage på favoritdistancen over 1000 meter. Her kiksede Holten Poulsen sin start i finalen og sluttede som nummer otte.
Danmark kan rejse hjem fra VM med i Montemor-o-Velho i Portugal med to medaljer. Hos kvinderne vandt Emma Aastrand Jørgensen tidligere søndag VM-sølv i 200 meter enerkajak.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker