Dansk kaptajn: Vi slog en af OL's guldfavoritter
Det var et stærkt tjekkisk hold, der måtte se danskerne juble efter kampen. Foto: David W Cerny/Reuters
David W Cerny/Reuters
Peter Regin har stor respekt for det tjekkiske landshold, som Danmark besejrede i OL-premieren.
Det var en af OL's guldfavoritter, som det danske ishockeylandshold fik skovlen under i Beijing onsdag eftermiddag.
Sådan lyder vurderingen fra Danmarks kaptajn, Peter Regin, efter den meriterende 2-1-sejr over Tjekkiet.
Han påpeger, at selv om OL er uden aktuelle NHL-spillere, er der fortsat masser af klasse og kvalitet i den tjekkiske opstilling.
- På papiret er Tjekkiet i min optik en af favoritterne. De har vanvittige topspillere. Det giver os en masse selvtillid og tro på tingene, at vi kan slå dem, siger Peter Regin.
Han fremhæver især David Krejci, den tjekkiske center, der i sommer afsluttede en lang og succesfuld karriere hos Boston Bruins i NHL.
Mod så stærke modstandere har man brug for lidt medvind, og det havde Danmark. I perioder var holdet under voldsomt pres.
- Spiller vi ti kampe mod dem på denne måde, vinder vi nok ikke de fem. Men vi forsvarede os godt og scorede på vores chancer, og det er kunsten på dette hold.
- Når vi får en føring, kan vi forsvare os. Jeg tror ikke, vi kommer til at være spilstyrende i kampene ved OL. Det har vi ikke holdet til, og det er ikke vores filosofi, men vi gjorde lige nøjagtig det, vi havde håbet på, siger Peter Regin.
Landstræner Heinz Ehlers kunne med tilfredshed se sin defensive slagplan gå rent ind.
- Jeg er ufattelig glad og tilfreds. Vi var under pres i perioder, men der blev arbejdet hårdt, og så havde vi en god målmand og lidt held.
- Hvis man skal fremhæve nogen, så må det være Patrick Russell. Han fylder bare meget derude og har taget et kæmpeskridt det seneste år, siger Heinz Ehlers.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde