Dansk komet sprinter sig til EM med supertid på 60 meter
19-årige Kristoffer Hari er klar til EM i næste måned, efter han løb 60 meter i tiden 6,69 sekunder.
Den 19-årige sprinter Kristoffer Hari er klar til indendørs-EM i Beograd i marts. Han kvalificerede sig på 60 meter med tiden 6,69 sekunder, hvilket er blot 0,04 sekunder fra Benjamin Hechts 18 år gamle danske rekord.
Han satte den fornemme tid i det indledende heat ved Reykjavik Games. I finalen løb han fem hundrededele af et sekund langsommere, men det var nok til at vinde.
Der var tale om Haris første 60-meter-løb nogen sinde, da han hidtil har afholdt sig fra at deltage i indendørs konkurrencer, skriver Dansk Atletik Forbund i en pressemeddelelse.
Festus Asante var også tæt på at klare EM-kravet, men hans tid 6,76 sekunder var fire hundrededele for langsom.
I alt tre danskere er nu klar til EM. De øvrige er Benjamin Lobo Vedel (400 meter) og højdespringeren Janick Klausen.
EM i Beograd afvikles fra 3. til 5. marts.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker