Dansk kvindelandstræner hylder Nations League-format
Den danske kvindelandstræner er meget tilfreds med det nye Nations League-format. Han mener, at det gavner alle hold og spillere. (Arkivfoto). Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
Det nye Nations League-format for kvinder modtager stor ros fra den danske landstræner Lars Søndergaard.
Torsdag præsenterede Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) et Nations League-format for de europæiske kvindelandshold. Og det er den danske landstræner Lars Søndergaard er meget tilfreds med.
- Det kommer til at betyde, at vi kontinuerligt bliver matchet på en bedre måde, siger Lars Søndergaard.
- Det gamle turneringsmodus gjorde, at man havde to eller fire kampe, hvor der var en ok matchning. Det her vil gøre, at man bliver matchet hele tiden mod jævnbyrdige modstandere.
Danmark vil i den første omgang Nations League være placeret i det øverste lag - og derfor kan landsholdet se frem til kampe mod de bedste nationer i Europa.
Det vil ifølge landstræneren være med til at gøre både spillerne og holdene bedre.
Lars Søndergaard påpeger, at det var blevet normalt at vinde kampe med 7-0 og 8-0 i det gamle kvalifikationssystem, der også laves om til et format, der minder om Nations League.
- Det er ikke godt for interessen for fodbolden. Det her er ikke bare et ønske fra Uefa. Det er et ønske, der kommer fra de forskellige forbund, siger Lars Søndergaard.
Fra efteråret 2023 skal de første kampe spilles i Nations League, der får betydning for kvalifikationen til både EM, VM og OL.
De europæiske nationer bliver i Nations League inddelt i tre lag efter niveau - hvor A er det højeste - ligesom nationerne hos herrerne inddeles i fire lag.
Nationerne bliver derefter inddelt i grupper med enten tre eller fire hold.
Der vil være op- og nedrykning fra de forskellige lag.
- Det er ikke godt at rykke ned, og det skal vi undgå for at blive ved med at spille på så højt et niveau som muligt mod de bedste hold, siger Lars Søndergaard.
Men selv ved en eventuel nedrykning, så understreger landstræneren, at Danmark i B-laget stadig vil undgå at møde de hold, som man vinder de store sejre over.
De nationer befinder sig ifølge ham i det nederst C-lag.
At dele holdene op i tre lag, så alle bliver matchet på samme niveau, kommer også til at gavne de svageste nationer, mener landstræneren.
- Hvis man kigger på fodbolden, så står de bare og forsvarer, når de møder de bedste. De har jo nærmest ikke bolden, siger han.
- Når de møder mere jævnbyrdige modstandere, så kan de sætte deres eget spil op ud over at forsvare. Man møder hold, som er i øjenhøjde.
Det nye format kommer til at betyde, at der bliver længere mellem de små nationers oplevelser mod den europæiske kvindefodboldelite. Men Lars Søndergaard holder fast i, at formatet vil være gavnligt for alle.
- Jeg ved godt, at de små nationer gerne vil møde nogle af topnationerne. Det er god reklame, og de kan se nogle gode spillere, og de gode hold, siger han.
- Men når de bliver gode nok, så kan de rykke op og spille mod dem.
Hvert fjerde år skal Nations Leagues finalestævne afgøre, hvilke tre europæiske nationer der kommer til OL.
I 2024 er der OL i Paris, og her vil de to finaledeltagere fra Nations League kvalificere sig til OL sammen med værtsnationen Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Så du det også? Derfor fløj stort amerikansk fly lavt over LF
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Udbrændt: - Pludselig stod den bare i flammer
Guldborgsundlisten har fået ekstra tid i partistøtte-sag
Mest læste artikler
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Lokal svineproducent frygter ny kurs: - Så må vi lukke produktionen
Ikonisk kro solgt til indisk milliardær
Spor blokeret på motorvej
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel