Dansk lærling får store roser af Saxo-Tinkoff-boss
Cykeltalentet Jesper Hansen gør fortsat en fin figur i cykelløbet USA Pro Challenge, hvor han forsøger at overbevise Team Saxo-Tinkoff om, at han skal have en professionel kontrakt.
Sportsdirektør Lars Michaelsen er i hvert fald begejstret for den indsats, unge Hansen leverede på fjerde etape, der blev kørt natten til fredag dansk tid og som blev vundet af Janier Acevedo (Jamis-Hagens Berman).
Saxo-Tinkoff-rytteren Rory Sutherland blev nummer 14 og rykkede op på niendepladsen i det samlede klassement efter etapen, der blev afsluttet med en stigning.
- Rory (Sutherland) kørte sit eget tempo på stigningen og brugte Jesper Hansen som pacemaker, siger Lars Michaelsen i en pressemeddelelse.
- De var en smule bag gruppen med den gule trøje, men takket være et fantastisk stykke arbejde fra Jesper Hansen, nåede de op lige før toppen af opstigningen med 11 kilometer tilbage, forklarer han.
Tejay van Garderen (BMC) kom i mål som nummer to og overtog den samlede føring. Klatrestærke Jesper Hansen var over målstregen på en 19.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker