Dansk landevejsmester får lang kontrakt hos Movistar
21-årige Emma Norsgaard vandt sidste år for anden gang i karrieren DM-guld i linjeløb. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Cykelrytteren Emma Norsgaard skal også de næste tre år træde i pedalerne for det spanske Movistar-hold.
Treårige kontrakter hænger ikke på træerne i professionel kvindecykling. Derfor er det også et klart signal fra det spanske Movistar-hold om troen på danske Emma Norsgaard, at man har forlænget hendes aftale frem til udgangen af 2024.
Det oplyser holdet i en pressemeddelelse.
21-årige Norgaard, der er lillesøster til Mathias Norsgaard, som kører for Movistars herrehold på World Touren, har for alvor fået sit store gennembrud i år.
Det er allerede blevet til fire sejre i 2021 for den stærke dansker, og med udsigten til kontraktudløb ved årsskiftet har Movistar ikke turde at vente med at forlænge Norsgaards aftale.
- Kontraktforlængelsen med Emma var afgørende for vores hold i fremtiden, siger sportsdirektør Sebastián Unzué i pressemeddelelsen.
- Hun har hurtigt opbygget et ry som en af verdens bedste ryttere, som hun har vist i både endagsløb, hvor hun har kæmpet med om sejren med feltets dygtigste ryttere, og i etapeløb.
Emma Norsgaard vandt allerede DM i linjeløb for eliterytterne som 17-årig, og sidste år gentog hun bedriften.
Siden DM-sejren har hun rykket sig helt op i toppen af det internationale hierarki med adskillige topplaceringer.
- Det har været et helt fantastisk år for mig indtil videre, og Movistar har troet så meget på, hvad jeg kan udrette, siger danskeren i pressemeddelelsen.
Næste opgave for Norsgaard er forsvaret af DM-titlen i den kommende weekend. Derefter skal hun køre Giro Donne i juli.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker