Dansk landsholdsback skifter til svensk ishockeyklub
Stefan Lassen har fået ny klub. I fremtiden skal han spille for Almtuna IS, der har hjemme i Uppsala nord for Stockholm. Foto: Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Jan Korsgaard/Ritzau Scanpix
Stefan Lassen skifter til Almtuna IS efter tre år i finsk ishockey. Danskeren kan få debut fredag.
Den danske landsholdsback Stefan Lassen har fået en ny arbejdsgiver.
Den 32-årige ishockeyspiller skal i 2018/19-sæsonen tørne ud for den svenske klub Almtuna IS, der spiller i Sveriges næstbedste række. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Almtuna var havnet i en penibel situation på backpladsen inden sæsonstarten fredag.
- I og med Jacob Ragnarsson uheldigt blev skadet under en træning, blev vi nødt til at reagere. Vi er glade for, at Stefan Lassen fra nærområdet var ledig, så det var naturligt at kontakte ham, siger sportschef Björn Danielsson.
I de seneste tre sæsoner har herningenseren spillet for Pelicans i Finland, men efter at have overvejet et karrierestop er han nu blevet lokket til Uppsala-klubben, der ligger cirka 60 kilometer fra hans hjem i Hallstavik.
Her bor han med sin svenske kone og tre børn.
- Det føles rigtig godt. Jeg er meget tilfreds, for det er meget spændende. Jeg har været i klubben nogle dage nu, og jeg kan godt lide setuppet. Det er meget professionelt og familiært.
- Klubben fungerer også godt for mit privatliv med min kone og tre børn. Jeg kan blive boende hos dem og stadigvæk spille på et højt niveau, og det er jeg meget glad for, siger han ifølge Almtunas hjemmeside.
Stefan Lassen har spillet 61 VM-kampe for Danmark, hvilket kun fem danske spillere overgår.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker