Dansk landsholdsbejler står foran klubskifte i Belgien
Casper Nielsen var i foråret udtaget til landsholdet, men han fik ikke sin debut. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Club Brugge er tæt på at sikre sig Casper Nielsen og er nået til enighed med Royale Union Saint-Gilloise.
Den danske fodboldspiller Casper Nielsen kan stå foran et skifte til den belgiske mesterklub Club Brugge.
Søndag oplyser Club Brugge på Twitter, at den er nået til enighed med Royale Union Saint-Gilloise om vilkårene for en handel.
Handlen står og falder derfor med, om midtbanespilleren kan nå til enighed med Brugge om sine personlige vilkår.
Skulle det lykkes, så bliver den 28-årige dansker holdkammerat med angriberen Andreas Skov Olsen.
Casper Nielsen var i sidste sæson en af profilerne hos oprykkerholdet Royale Union Saint-Gilloise, der meget overraskende var tæt på at vinde det belgiske mesterskab.
Henimod afslutningen på sæsonen blev oprykkerholdet dog overhalet af Club Brugge og måtte nøjes med andenpladsen.
Casper Nielsen, der har en fortid i Esbjerg og OB, blev i foråret udtaget til landsholdet af Kasper Hjulmand, men midtbanespilleren fik dog ikke sin debut i rødt og hvidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker