Knapt havde fodboldklubben Brøndby solgt sin landsholdsmålmand, Stephan Andersen, før en anden landsholdskeeper med samme efternavn melder sig klar til at spille for klubben.
Mikkel Andersen, som vogtede målet for Danmark ved U/21-EM i sommer, vil rigtig gerne forlade engelske Reading for at afløse Stephan Andersen.
- Jeg vil meget gerne spille for Brøndby IF. De er den eneste klub i Danmark, som jeg kunne overveje at vende hjem til, og jeg ser det som en fed mulighed, hvis de er interesseret, siger Mikkel Andersen til tipsbladet.dk.
Målmanden har i øjeblikket ikke de store chancer for spilletid hos Reading, der spiller i den næstbedste engelske fodboldrække.
Mikkel Andersen, som kom til Reading fra AB i 2007, lægger derfor en åben jobansøgning ud til Brøndbys træner, Henrik Jensen, og sportschef Ole Bjur.
- Jeg har endnu ikke hørt fra hverken Henrik Jensen eller Ole Bjur på trods af, at min agent har prøvet. Så hvis de læser det her, så er de jo velkomne til at ringe. Jeg er i hvert fald klar til kamp, og de vil ikke fortryde det, siger Mikkel Andersen.
Sportschef Ole Bjur er ikke afvisende over for tanken.
- Mikkel Andersen er en god og spændende målmand, som bestemt godt kunne være aktuel, hvis det kommer så vidt, lyder det fra sportschefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker