Dansk lejesvend skifter permanent til Bundesligaen
Kasper Kvist skifter permanent til Wetzlar i Bundesligaen. Foto: Polfoto/Graversen Anita
Polfoto/Graversen Anita
Kasper Kvist, der i øjeblikket er på lejeophold i Wetzlar, er blevet solgt til den tyske håndboldklub.
Håndboldspilleren Kasper Kvist fortsætter karrieren i Bundesligaen.
HC Midtjylland har solgt venstrefløjen til tyske HSG Wetzlar, der i forvejen har Kasper Kvist på lejeophold i denne sæson.
- Jeg har været utrolig glad for min tid i Bundesligaen indtil videre, og jeg er glad og stolt over, at jeg får mulighed for at fortsætte i Tyskland.
- Det er en unik mulighed, og der er mere tale om et tilvalg af verdens bedste håndboldliga end et fravalg af HC Midtjylland, siger Kasper Kvist til HC Midtjyllands hjemmeside.
Morten Secher, der er cheftræner for HC Midtjylland, er stolt over, at klubben har solgt en spiller til Bundesligaens nummer syv.
- Jeg har stor respekt for Kvists indtog i den tyske Bundesliga, og vi er stolte af at have haft en spiller, som vi har kunnet sende til Tyskland, hvor han har gjort det så godt, som han nu engang har.
- Vi er endnu mere stolte af at udleje en spiller for derefter at sælge ham - det er få klubber, der præsterer det.
- Den største ros skal naturligvis gå til Kasper og hans præstation i Bundesligaen, som har været så god, at han får muligheden for at fortsætte sin karriere i Tyskland, siger Morten Secher.
Kasper Kvists nye kontrakt med HSG Wetzlar udløber med udgangen af juni 2018.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde