Dansk løber får invitation til Diamond League
Anna Emilie Møller imponerede ved VM i cross i slutningen af marts. (Arkiv) Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Scanpix/Jens Nørgaard Larsen/arkiv
Anna Emilie Møller er blevet inviteret med til Diamond League-stævner i Stockholm og Oslo.
Den danske løber Anna Emilie Møller får nu mulighed for at prøve sig af blandt nogle af verdens bedste.
Møller er nemlig blevet inviteret med til to Diamond League-stævner i Stockholm og Oslo. Det skriver TV2 Sport.
- Det er super fedt. Jeg vil gerne konkurrere mod de bedste i verden, og Diamond League er atletikkens svar på Champions League i fodbold. Det er virkelig fedt at få muligheden, siger hun til TV2 Sport.
Stævnet i den svenske hovedstad finder sted 30. maj, mens stævnet i Oslo løber af stablen 13. juni.
I Stockholm stiller Anna Emilie Møller op i 5000 meter. I Oslo skal hun konkurrere i 3000 meter forhindringsløb.
21-årige Møller imponerede, da hun i slutningen af marts deltog i VM i cross, der blev afholdt i Aarhus.
Her sluttede hun på en flot 15.-plads og blev den bedst placerede løber, der ikke kom fra Afrika.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde