Dansk målmand efter lyndebut: Jeg kan ikke bede om mere
Jakob Haugaard fik lørdag debut for Wigan. (arkiv) Foto: AP/Phillip Oldham
AP/Phillip Oldham
Jakob Haugaard håber at få spilletid, efter at han lørdag blev lejet ud til Wigan og hurtigt fik debut.
Lørdag blev en hektisk dag for fodboldmålmanden Jakob Haugaard.
Om eftermiddagen meddelte Championship-klubben Wigan, at klubben havde lejet danskeren i Stoke fra Premier League, og kort tid efter fik danskeren sin debut for Wigan.
Det skete i 2-0-sejren hjemme over Nottingham Forest og Nicklas Bendtner i FA Cuppen.
På vej mod sejren reddede Jakob Haugaard et straffespark.
- Jeg er meget glad. Jeg holdt målet rent og reddede et straffespark, jeg kan ikke bede om mere, siger den tidligere FC Midtjylland-målmand til Wigans hjemmeside.
- Jeg havde faktisk ikke så meget at lave for at være helt ærlig, ud over at jeg reddede straffesparket. Men alle gjorde det godt, vi forsvarede os godt som hold, og det var det vigtigste for mig, siger han.
24-årige Jakob Haugaard har ikke kunnet spille sig til en plads i Stokes startopstilling.
Derfor er han blevet lejet ud for resten af sæsonen til Wigan, der ligger næstsidst i den næstbedste række.
Wigan mistede i november førstevalget Adam Bogdan, der blev langtidsskadet.
Siden har 41-årige Jussi Jääskeläinen været førstevalg.
- Jeg ønsker bare at spille kampe. Jeg har ikke spillet så mange for Stoke i den seneste tid, så jeg ser frem til at få nogle kampe her i resten af sæsonen.
- Manageren (Warren Joyce, red.) har sagt, at han ønsker at give mig nogle kampe, og jeg kan forhåbentlig hjælpe holdet ud af den situation, det befinder sig i nu, siger Jakob Haugaard.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde