Dansk målmand forbigået som førstevalg i Stoke
Stokes manager Mark Hughes vil benytte Jack Butland i målet, hvilket er skidt nyt for Jakob Haugaard.
Stokes manager, Mark Hughes, har besluttet, at Jack Butland skal være Premier League-klubbens førstevalg i målet.
Den 22-årige keeper får chancen, efter at Stoke denne sommer har afhændet Asmir Begovic til mesterholdet Chelsea.
Mark Hughes råder også den tidligere FC Midtjylland-målmand Jakob Haugaard, men den 23-årige dansker må indstille sig på en reservetjans i første omgang.
- Planen er at give Jack Butland en chance på holdet nu, siger Mark Hughes på et pressemøde under Stokes sommerturné i Asien.
- Han er en spiller, som vi tror meget på. Han har ventet i lang tid og været tålmodig.
- Han er en fremragende ung målmand, og det ved alle i klubbens bestyrelse, og vi føler alle, at hans tid er kommet nu. Han vil få en chance for at tage pladsen, siger Stoke-manageren.
Jakob Haugaard skrev i maj en treårig kontrakt med Stoke, der gennem mange år har haft den tidligere danske landsholdskeeper Thomas Sørensen i truppen. 39-årige Sørensen indstillede sin karriere denne sommer.
Ud over Jack Butland og Jakob Haugaard råder Stoke over den rutinerede målmand Shay Given.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde