Dansk målmand har fået ophævet sin kontrakt i Basel
29-årige Martin Hansen (til højre) skiftede sidste år til FC Basel på en toårig kontrakt. Nu skal han finde sig en ny klub. (Arkivfoto) Foto: Michael Dalder/Reuters
Michael Dalder/Reuters
Martin Hansen skal på jagt efter en ny klub, efter at han er blevet løst fra sin kontrakt i FC Basel.
Den danske målmand Martin Hansen har fået ophævet sin kontrakt i FC Basel. Det skriver klubben på sin Twitter-profil.
Det er en fælles beslutning at ophæve kontrakten, lyder det i klubbens opslag.
- Tak for din indsats, Martin, skriver Basel.
Danskeren havde dog formentlig håbet på mere, da han for et år siden skrev en toårig kontrakt med den schweiziske klub.
I Basel blev det nemlig kun til 13 kampe på tværs af alle turneringer i den første og eneste sæson.
Martin Hansen var tilknyttet engelske Liverpool som ung, og han har i Danmark spillet for Viborg og FC Nordsjælland.
I 2014 skiftede han til hollandske ADO Den Haag, hvor han blev noteret for en spektakulær scoring i slutningen af opgøret, da Den Haag spillede 2-2 mod PSV Eindhoven i en kamp i 2015.
Tv-billederne af målet gik verden rundt, da Martin Hansen var gået med frem i modstanderens felt og fik scoret ved at dreje bolden i mål med hælen.
Den danske keeper spillede i ADO Den Haag indtil 2016, hvorefter han skiftede til tyske FC Ingolstadt og også var udlejet til hollandske Heerenveen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker