Dansk Malmö-anfører testet positiv for corona efter guld-triumf
Anders Christiansen følte sig efter Malmös sejr søndag utilpas og fik taget en coronatest, der viste sig at være positiv. Foto: 50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
50090 Johan Nilsson/Tt/Ritzau Scanpix
Anders Christiansen er blevet konstateret smittet, efter at Malmö FF søndag sikrede det svenske mesterskab.
Malmö FF's guldfest søndag aften sluttede, før den overhovedet startede.
Klubbens danske anfører, Anders Christiansen, er nemlig blevet testet positiv for coronavirus, efter at han tidligere søndag var med til at sikre klubben det svenske mesterskab med en sejr over Sirius i Allsvenskan.
Det skriver Malmö FF på sin hjemmeside.
Danskerklubben har derfor aflyst den sejrsmiddag, der var planlagt søndag aften.
Christiansen havde det ifølge klubben fint inden kampen, men følte sig efter sejren og guldjublen utilpas. Han fik taget en coronatest, der altså viste sig at være positiv.
Malmö måtte til søndagens kamp undvære den danske cheftræner Jon Dahl Tomasson, der ligeledes er coronasmittet.
Malmös mesterskab blev en realitet med tre runder tilbage i Allsvenskan.
Anders Christiansen var en del af den trup, som landstræner Kasper Hjulmand tirsdag udtog til Danmarks kommende kampe mod Sverige, Island og Belgien.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker