Dansk Malmö-kaptajn var Allsvenskans bedste spiller
Anders Christiansen var med til at føre Malmö til det svenske mesterskab i den netop afsluttede sæson. (Arkivfoto) Foto: 10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix
10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix
Anders Christiansen er for andet år i træk blevet kåret som den svenske fodboldligas mest værdifulde spiller.
Der var masser af hæder til Malmö FF søndag.
Her blev der uddelt en række priser, og de svenske fodboldmestre endte ikke overraskende med flere af dem.
Malmös danske anfører, Anders Christiansen, tog den helt store pris, da han for andet år i træk blev kåret som Allsvenskans mest værdifulde spiller.
Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.
- Jeg vil gerne takke mit hold. Vi har spillet fantastisk fodbold i år, og vi blev mestre, siger Christiansen ifølge TT.
Jon Dahl Tomasson, der i sin første sæson som cheftræner førte Malmö til guldmedaljerne, blev også hyldet med prisen for Årets Træner.
Priserne uddeles af en jury, der blandt andet består af cheftrænerne og anførerne i den bedste svenske fodboldrække.
Malmö endte med at vinde mesterskabet med ni point ned til nærmeste forfølger, Elfsborg. Sæsonen blev afsluttet sidste weekend, men Malmö sikrede mesterskabet allerede i starten af november.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker