Dansk Malmø-målmand i smerte efter CL-nederlag
Robin Olsen og Malmö FF tabte til Atlético Madrid i Champions League, men Olsen tror fortsat på avancement.
For den dansk-svenske keeper Robin Olsen var tirsdagens Champions League-kamp smertefuld på flere måder.
Hans klub, Malmö FF, havde fin ære af hjemmekampen mod Atlético Madrid, der blev tabt 0-2, men også rent fysisk havde keeperen ondt.
En skade i benet gjorde ham tvivlsom til kampen, og i slutningen af den var han tydeligvis i smerte.
- Det gør meget ondt. Jeg skal have taget et billede i morgen, og så må vi se, hvad der skal ske, siger Robin Olsen til TV3+.
Han havde et par gode redninger undervejs, men spanierne scorede et mål i hver halvleg og fik den forventede sejr på 2-0.
Men svenskerne havde deres chancer, og Markus Rosenberg havde en stor mulighed for at udligne til 1-1 kort efter pausen, men hans skud prellede af på stolpen.
- Vi spillede som Åge (Hareide, træner) sagde, vat i skulle. Vi spillede godt, men var uheldige, vurderer Olsen.
Med nederlaget ligger Malmø sidst i gruppe A med tre point, og klubben skal overhale både Juventus og Olympiakos for at avancere til 1/8-finalerne. De har begge seks point. Men det tror han også er muligt.
- Vi har Juventus på hjemmebane og bagefter Olympiakos, så jeg synes stadig, chancerne er gode.
Malmø møder Juventus i den næste kamp 26. november.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde