Dansk maraton-kajakroer er i ekstase over fjerde VM-titel
Mads Brandt Pedersen har i flere år været dominerende inden for maratonkajak. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mads Brandt Pedersen kan for fjerde gang i karrieren kalde sig verdensmester på den lange VM-distance.
Den danske langdistance-kajakroer Mads Brandt Pedersen har i flere år tilhørt den absolutte verdenstop, og lørdag satte han en tyk streg under sin status.
Ved VM i maratonkajak i Kroatien var danskeren alle konkurrenter overlegen og vandt i overbevisende stil sin fjerde VM-titel på den lange distance - også kaldet K1.
- At vinde VM er det største, man kan opnå inden for kajak, så jeg er virkelig glad, siger den 28-årige dansker i en pressemeddelelse fra Det Internationale Kano- og Kajakforbund.
- Det her er min fjerde VM-guldmedalje, så det er virkelig sindssygt, og jeg kan næsten ikke tro på det.
Helt fra starten af løbet lagde han sig i front, og ingen var i stand til at følge den udholdende dansker, skriver forbundet.
Allerede i torsdags tog han guld på den korte distance ved VM i maratonkajak.
Det er ikke mere end en måneds tid siden, at Mads Brandt Pedersen tog guld på 5000 meter ved kajak-VM i Usbekistan.
Med sejren lørdag sikrede han samtidig Danmark en nationsplads ved World Games i Kina næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned