Dansk maratonløber kvalificerer sig til OL med rekordtid
Abdi Ulad (til venstre) repræsenterede Danmark ved OL i Rio de Janeiro i 2016. Foto: Lucy Nicholson/Reuters
Lucy Nicholson/Reuters
Abdi Ulad smadrede sin personlige rekord, da han natten til dansk tid kvalificerede sig til næste års OL.
Den danske maratonløber Abdi Ulad har kvalificeret sig til OL i Tokyo.
Det skriver DR.
For at kvalificere sig til næste års sommerlege skulle Ulad løbe en tid under 2 timer, 11 minutter og 30 sekunder i maratonløbet i Fukuoka i Japan søndag.
Han gennemførte i tiden 2 timer, 11 minutter og 3 sekunder og forbedrede samtidig sin personlige rekord med hele tre minutter.
På forhånd var han indstillet på, at det han skulle overgå sig selv for at opnå kvalifikation.
- Jeg har forberedt mig så godt, jeg kan, og jeg er godt løbende, så det ser fornuftigt ud. Jeg tror på det og går ind til løbet for at klare OL-kravet, sagde han fredag til Dansk Atletiks hjemmeside.
For at blive helt klar til næste års sommerlege skal Abdi Ulad først udtages af Danmarks Idrætsforbund (DIF) som de øvrige danske atleter.
Det blev han i 2016, hvor han repræsenterede Danmark ved OL i Rio de Janeiro i Brasilien. Her kæmpede han sig i mål på 35.-pladsen, da han kollapsede over målstregen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker