Dansk maratonløber leverer forrygende 13.-plads ved VM
Den danske løber Abdi Ulad leverede et stort resultat i maratonløbet ved VM i London, hvor det blev til en 13.-plads. Foto: /ritzau/AP/Martin Meissner
/ritzau/AP/Martin Meissner
Den danske løber Abdi Ulad blev nummer 13 i maratonløbet ved VM i London. Geoffrey Kirui vandt guld.
Det lykkedes søndag eftermiddag for den danske løber Abdi Ulad at sikre et imponerende resultat i maratonløbet ved VM i atletik.
Abdi Ulad blev således nummer 13 i tiden 2 timer, 14 minutter og 22 sekunder, hvilket lige præcis ikke rakte til personlig rekord.
Vinderen af løbet blev kenyanske Geoffrey Kirui foran Tamirat Tola fra Ethiopien og Alphonce Felix Simbu fra Tanzania.
Vindertiden lød på 2 timer, 8 minutter og 27 sekunder.
Britiske Callum Hawkins formåede også at levere et flot resultat, da det på hjemmebanen i London blev til en fjerdeplads og personlig rekord.
26-årige Abdi Ulad arbejdede sig langsomt op gennem feltet i løbet af søndagens løb, og efter halvdelen af løbet lå han nummer 28. Herefter bevægede han sig yderligere fremad og lå i top-20 efter 30 kilometer.
På de sidste godt ti kilometer var danskeren fortsat godt kørende, og han formåede altså at løbe sig helt op på en fornem 13.-plads.
Ved OL i Rio sidste år kollapsede Abdi Ulad efter sit maratonløb i den brasilianske hede. Ved VM i det køligere London virkede danskeren dog til at være anderledes i kontrol, hvilket altså også resulterede i en flot placering.
De 42,195 kilometer blev søndag eftermiddag tilbagelagt på en 10 kilometer lang rundstrækning midt i London efterfulgt af et afsluttende opløb.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet