Det danske medaljehåb i enerkajak René Holten Poulsen missede finalen ved VM i Ungarn. Også toerkajakken skuffede og nåede hverken finalen eller OL-kravet.
Det begyndte ellers godt i ungarske Szeged. Både enerkajakken med René Holten Poulsen og toerkajakken med Kim Wraae og Emil Stær roede sig som ventet i semifinalerne efter indledende heat torsdag morgen.
Men senere torsdag måtte begge OL-håb nøjes med skuffende fjerdepladser i semifinalerne, og derfor nåede ingen af dem videre til fredagens finaler.
- Det var en dårlig dansk start på VM. René har slået alle i verdenstoppen i år, og det er selvfølgelig uheldigt, at det lige er i årets vigtigste stævne, det ikke lykkes for ham, siger sportschef i Dansk Kano og Kajak Forbund, Mikkel von Seelen.
- Målsætningen for toerkajakken var en OL-kvalifikation, men det skete ikke, selvom de var tæt på. Der er en chance mere både i firerkajakken fredag samt i maj til det sidste OL-kvalifikationsstævne, siger sportschefen.
De tre roere skal alle på vandet igen fredag, hvor de sammen med fjerdemanden Kasper Bleibach skal dyste i den danske firerkajak. Her får de endnu en chance for at kvalificere sig til OL.
- Roerne er selvfølgelig skuffede over resultaterne i dag og skal bruge aftenen på at få rettet fokus over på firerkajakken fredag. Hvis de kan ro lige så godt som i træningen, tror vi på, at den har gode chancer, vurderer Mikkel von Seelen.
Også den kvindelige enerkajakroer Henriette Engel Hansen, der nu er et af de bedste bud på en dansk VM-medalje, skal på vandet fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker