Kim Staal rangerer det danske mesterskab i ishockey med Herning Blue Fox som en af sine største oplevelser i karrieren.
Og 33-årige Staal har ellers prøvet lidt af hvert, siden han som 16-årige blev professionel i Sveriges bedste række, Elitserien.
- Det er det største, jeg har oplevet på et klubhold, siger Kim Staal til B.T.
- Tre gange har jeg vundet sølv i Elitserien, men guldet i Herning slår alt, fastslår landsholdsforwarden, der i den forgangne sæson både har kæmpet med en korsbåndsskade og en hjernerystelse.
- Der har været øjeblikke, hvor humøret har været nede i kulkælderen, men de er glemt nu. Jeg har en fantastisk følelse efter en forrygende finaleserie, siger Staal.
Herning Blue Fox sikrede sig tirsdag aften mesterskabet med en sejr på 4-3 over Frederikshavn. Dermed vandt Staal og co. finaleserien, der blev afgjort i en bedst-af-syv-serie, med 4-1.
Der er endnu uvist, om Kim Staal på grund af sin hjernerystelse kommer med på det landshold, der senere i april skal til A-VM i Slovakiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned