Dansk midtbanespiller skifter til norsk bundklub
Den danske fodboldspiller Steffen Ernemann har skrevet under på en kontrakt med den norske Tippeliga-klub Sarpsborg 08.
31-årige Ernemann skal spille for den norske bundklub resten af året, efter at han torsdag blev enig med Sarpsborg om kontraktbetingelser for efterårssæsonen.
Den centrale midtbanespiller var senest på kontrakt i Esbjerg i Danmark, men har tidligere spillet for AGF, Horsens og Silkeborg.
- Ernemann har vist sig frem på en meget god måde. Vi har desuden set ham i flere kampe tidligere og er trygge ved, at dette er en god forstærkning for os.
- Han har gået direkte ind i truppen og har taget styringen på træningsbanen, siger Sarpsborgs sportschef, Thomas Berntsen, til klubbens hjemmeside.
Ernemann har også tidligere spillet for de belgiske klubber Zulte-Waregem og Roeselare.
Sarpsborg er lige nu placeret under nedrykningsstregen i den bedste norske fodboldrække. Klubben har 17 point efter 18 kampe og har to point op til Sandnes over stregen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned