VM-bronzevinderne i mixdouble, Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen, fik tidligt lørdag morgen dansk tid den perfekte revanche, da de spillede sig i finalen ved Japan Open.
I semifinalen slog de sjetteseedede danskere i to sæt de tredjeseedede indonesere Nova Widianto og Lilyana Natsir, som slog danskerne tidligere på året i VM-semifinalen. Ved VM tabte danskerne efter tre sæt, men lørdag talte resultatet et anderledes tydeligt sprog. Danskerne vandt 21-18, 21-12 og møder i finalen et useedet thailandsk par.
Christinna Pedersen og Joachim Fischer Nielsen er de eneste tilbageværende danskere i turneringen, efter blandt andre de forsvarende verdensmestre i mixdouble, Thomas Laybourn og Kamilla Rytter Juhl, forleden røg ud i kvartfinalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde