Dansk mixeddouble får ram på kinesere i sæsonfinale
Mixeddoublen Joachim Fischer og Christinna Pedersen fik en forrygende begyndelse på Super Series-finalerne, der bliver afviklet i Kuala Lumpur.
Den danske badmintonduo vandt onsdag 21-11, 22-20 over de kinesiske OL- og VM-sølvvindere, Xu Chen og Ma Jin.
Dermed vandt danskerne den første af mindst tre kampe ved turneringen, hvor de otte bedste par fra årets Super Series-turneringer er blevet delt op i to grupper.
Joachim Fischer og Christinna Pedersen var bagud 3-5 i indbyrdes opgør mod Xu Chen og Ma Jin før onsdagens kamp, og kineserne havde sejret i de tre seneste kampe.
Det var dog ikke til at se i første sæt.
Fra stillingen 5-5 scorede danskerne syv point på stribe, og de snuppede sættet på sikker vis.
Andet sæt blev meget mere spændende, og mod slutningen så det ud til, at kampen skulle ud i tre sæt.
Bagud 17-20 lykkedes det imidlertid for danskerne at afværge tre kinesiske sætbolde, hvorefter de sikrede sejren på den første matchbold.
De øvrige tre kampe med dansk deltagelse tidligere onsdag endte alle med sejr.
I herresingle vandt Jan Ø. Jørgensen, mens Mathias Boe og Carsten Mogensen sejrede i herredouble.
Christinna Pedersen fik også en sejr i damedouble, da hun vandt sammen med makkeren Kamilla Rytter Juhl.
Alle danskere skal i aktion igen torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned