Dansk mixeddouble får tæv af OL-sølvvindere
Den danske mixeddouble Anders Kristiansen og Julie Houmann er som ventet færdige ved Super Series-turneringen China Masters.
Danskerne tabte fredag i kvartfinalen 14-21, 16-21 til de kinesiske OL-sølvvindere, Xu Chen og Ma Jin, som er topseedet ved turneringen i Kina.
Anders Kristiansen og Julie Houmann kan dog glæde sig over, at de levede op til deres kvartfinaleseedning.
Den danske duo er blevet sat sammen efter OL i London.
Det skete, fordi Badminton Danmark satte Julie Houmanns tidligere makker, Mads Pieler Kolding, til at spille sammen med den tidligere VM-guldvinder Kamilla Rytter Juhl.
Danmark har en enkelt konstellation tilbage ved China Masters.
Senere fredag spiller herredoublen Rasmus Bonde og Mads Conrad-Petersen deres kvartfinale mod et par fra Thailand.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker