Dansk mixeddouble misser All England-finale
Sjetteseedede Mathias Christiansen og Christinna Pedersen tabte lørdagens semifinale. Foto: Scanpix/Sportxpress/arkiv
Scanpix/Sportxpress/arkiv
Mixeddoublen Mathias Christiansen og Christinna Pedersen var yderst tæt på at vinde semifinalen i All England.
Mathias Christiansen og Christinna Pedersen var tæt på en overraskende sejr, men missede til slut at indløse billet til finalen i mixeddouble ved All England.
Sent lørdag aften tabte de sjetteseedede danskere med 21-18, 14-21, 19-21 til Siwei Zheng og Yaqiong Huang.
De femteseedede kinesere var skarpest til slut, selv om danskerne havde chancen for at lukke kampen foran 18-16 i tredje sæt.
Men i slutfasen var danskerne ikke kølige nok og tabte fem ud af de sidste seks point.
- Den skulle vi have haft. Vi havde føringen og momentum. De fik justeret en lille smule til slut. Det er pisse ærgerligt. Vi var tæt på en finale i All England.
- Vi kunne smage sejren. Jeg er mega skuffet, siger Mathias Christiansen til TV2 Sport.
Også makkeren Christinna Pedersen var ærgerlig over nederlaget.
- Vi troede oprigtigt på, at vi kunne vinde over dem. Vi kan bruge det, at vi spillede en brandkamp. Der er noget at arbejde videre med, siger Christinna Pedersen til TV2 Sport.
I tredje sæt var danskerne også tidligt foran med 11-7 og 13-8, men kineserne åd sig langsomt tilbage i opgøret.
Christinna Pedersen kan trøste sig med, at hun er finalen i damedouble med makkeren Kamilla Rytter Juhl.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde