Dansk mixeddouble overvinder hjemmebanepar og er i semifinale
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje har fredag spillet sig i semifinalen i Indonesia Open. (Arkivfoto) Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje er videre til semifinalen i Indonesia Open, mens herredouble tabte.
Der bliver to herresingler og ét dansk doublepar, som skal i aktion ved semifinalerne i Super 1000-turneringen Indonesia Open.
Mixeddoublen med Mathias Christiansen og Alexandra Bøje vandt nemlig fredag kvartfinalen.
For tredje gang i turneringen stod danskerne over for et indonesisk hjemmebanepar, og for tredje gang blev det til sejr.
Parret slog Hafiz Faizal og Gloria Emanuelle Widjaja i kvartfinalen med cifrene 14-21, 21-11, 21-18.
De to indonesere rangerer som nummer 10 på verdensranglisten, hvor danskerne er placeret som nummer 15.
Både i første og anden runde sejrede Christiansen/Bøje over indonesiske par. Særligt i anden runde tog det danske par en stor skalp med sejren over verdens nummer fem, Praveen Jordan og Melati Daeva Oktavianti, i to sæt.
Senere fredag var herredoublen med Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen i aktion.
Her blev det til et nederlag til danskerne mod Takuro Hoki og Yugo Kobayashi. Det japanske par vandt med cifrene 14-21, 21-15, 21-14.
I herresingle var der mere succes end i herredouble.
Her spillede Rasmus Gemke og Viktor Axelsen sig i semifinalerne med sejre i to sæt.
Dermed er der i alt dansk deltagelse i tre semifinaler i turneringen.
Anders Antonsen skulle også have spillet kvartfinale fredag, men tidligt fredag dansk tid trak han sig med en muskelskade.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker