Dansk mixeddouble taber finalen i German Open
Sara Thygesen (th.) nåede finalen i mixeddouble i German Open med makkeren Niclas Nøhr. Foto: Scanpix/Claus Fisker
Scanpix/Claus Fisker
Niclas Nøhr og Sara Thygesen åbnede godt, men tabte finalen i to sæt til et par fra Malaysia.
Niclas Nøhr og Sara Thygesen tabte søndag i finalen i mixeddouble i badmintonturneringen German Open i to sæt til et malaysisk par.
Sætcifrene lød 21-14, 22-20 i modstandernes favør.
Finalemodstanderne, Soon Huat Goh og Shevon Jemie Lai, lå inden kampen nummer ti på verdensranglisten og var tredjeseedet i turneringen.
Den useedede danske konstellation lå nummer 55 i verden, men har tidligere ligget i top-30.
Danskerne havde spillet flere gode kampe undervejs i German Open, og de startede også stærkt i finalen, hvor de hurtigt rystede eventuelle nerver af sig og kom foran 8-5.
Men derfra faldt spillet fra hinanden, og det malaysiske par vandt første sæt med 21-14.
I andet sæt fortsatte Soon Huat Goh og Shevon Jemie Lai med at dominere, kom på 8-3, afviste et dansk comeback til 18-18 og 20-20 og vandt sættet med 22-20.
German Open er en såkaldt Super 300-turnering, som er det laveste niveau på World Tour. I en Super 300-turneringen er de ti bedst rangerede doublepar ikke tvunget til at stille op.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde