Dansk mixeddouble taber igen og er på randen af OL-exit
Den danske duo tabte begge sæt søndag med kun to point. Foto: Leonhard Foeger/Reuters
Leonhard Foeger/Reuters
Mathias Christiansen og Alexandra Bøje skal efter nyt nederlag have hjælp til at gå videre ved OL.
Så tæt på og alligevel så langt fra.
Sådan må Mathias Christiansen og Alexandra Bøje have det, efter at den danske mixeddouble i badminton tabte sin anden kamp ved OL i Tokyo.
Mod verdensranglistens nummer fire, indonesiske Praveen Jordan og Melati Daeva Oktaviani, blev det til et nederlag i to tætte sæt med cifrene 22-24, 19-21.
Dermed har danskerne tabt deres to første kampe i det indledende gruppespil. Christiansen og Bøje skal nu håbe på, at deres banemænd lørdag, japanske Yuta Watanabe og Arisa Higashino, taber senere søndag.
Sker det ikke, er danskerne færdige ved OL. Taber den japanske duo, der er nummer fem på verdensranglisten, skal Christiansen og Bøje selv med en sejr i den sidste gruppekamp have hjælp.
Danskerne fik en skidt start på første sæt og var bagud 4-11 ved den indlagte pause. Herefter kom Christiansen og Bøje dog tilbage. Danskeren kom frem til en sætbold ved 22-21, men den blev forspildt, og så slog indoneserne til.
I andet sæt stod der efter en god start 5-0 i dansk favør, men Jordan og Oktaviani fik kæmpet sig tilbage og udlignet ved 7-7. Det førte til en tæt afslutning på sættet, hvor indoneserne altså igen trak det længste strå.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker