Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen vandt mixeddoublerækken ved Swiss Open i badminton.
Det skete efter en sejr over englænderne Nathan Robertson og Jenny Wallwork i to sæt.
Danskerne kom ellers skidt fra start og var bagud 2-7 i første sæt. Så nappede de imidlertid 13 af de næste 17 point, og selv om englænderne tvang afgørelsen ud i ombolde, endte det alligevel med dansk sejr på 23-21.
Så var der anderledes bedre styr på det i andet sæt, som Fischer og Pedersen førte fra start til slut og ikke lod modstanderne komme tæt på.
Dermed tog det danske par en lille revanche for indsatsen i sidste uges All England-turnering, hvor det blev farvel allerede i kvartfinalen.
Christinna Pedersen gik også langt i damedoublerækken ved Swiss Open. Sammen med sin ny makker, Kamilla Rytter Juhl, nåede hun semifinalen, hvor det dog blev til nederlag til de senere vindere fra Sydkorea.
Koreanerne var i det hele taget dominerende i turneringen. 11 af de 16 spillere, der var i aktion på finaledagen, havde sydkoreansk pas./ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde