Dansk MMA-kæmper nedlægger brasilianer i UFC
Nicolas Dalby var lørdag tilbage i UFC for første gang i et år og slog brasilianske Claudio Silva. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Nicholas Dalby trak sig sejrrigt ud af sin første UFC-kamp i et år og forlængede karrieren på højeste niveau.
MMA-kæmperen Nicholas Dalby hentede lørdag aften en sejr på øverste niveau i UFC.
Ved et stævne i London blev den 37-årige dansker kåret som vinder efter tre tætte omgange mod brasilianeren Claudio Silva. Alle tre dommere havde Dalby som vinder.
Før kampen havde danskeren meldt ud, at et nederlag formentlig ville koste ham pladsen i UFC, der står for Ultimate Fighting Championship, efter at han for et år siden tabte sin seneste kamp i UFC-regi.
Nicholas Dalby kan nu for alvor se fremad igen ovenpå et vanskeligt år på flere fronter.
I november rev han ved et uheld en sene over i venstre biceps, hvilket satte karrieren på standby.
- Tak til alle, der er blevet hængende og har hjulpet mig igennem det sværeste år i mit liv med økonomiske problemer, min største skade i karrieren og en skilsmisse, skriver Dalby på Instagram.
I en anden kamp ved UFC-stævnet i London tabte landsmanden Damir Hadzovic til briten Mark Diakiese.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker