Dansk modstander svækket: Engelsk EM-stjerne misser VM
Hverken Fran Kirby (til venstre) eller Beth Mead (til højre) kommer med England til VM. (Arkivfoto). Foto: John Sibley/Reuters
Stjernespilleren Beth Mead er ikke en del af den engelske VM-trup på grund af en skade.
England er som forsvarende europamester favorit i Danmarks gruppe ved VM i Australien og New Zealand til sommer.
Men holdet kommer i svækket udgave på grund af flere skader. Onsdag blev truppen udtaget, og Arsenals angriber Beth Mead er fraværende, da hun endnu ikke er blevet helt klar efter en korsbåndsskade.
- Vi ville have taget så mange risici ved at forsøge at få hende med til VM. Vi ville ikke presse hende for meget og risikere, at hun blev skadet igen, siger landstræner Sarina Wiegman ifølge Reuters.
28-årige Mead blev både topscorer og kåret til turneringens spiller, da England sidste sommer vandt EM på hjemmebane.
Fra det hold mangler også anfører Leah Williamson og offensivprofilen Fran Kirby - begge på grund af knæskader.
Ud over Danmark er også Kina og Haiti en del af gruppe D ved VM. De to bedste hold i gruppen avancerer til ottendedelsfinalerne.
Den danske landstræner, Lars Søndergaard, samler i løbet af juni nogle af sine potentielle VM-spillere, mens andre spiller sæsonen færdig i deres klubber.
Han udtager fredag 30. juni sin endelige VM-trup. Første gruppekamp er mod Kina i Perth 22. juli. Herefter venter England i Sydney og Haiti i Perth.
De fleste danske profiler er i omdrejninger. Dog misser rutinerede Nadia Nadim efter alt at dømme VM, da hun er ude med sin anden korsbåndsskade inden for de seneste par år.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde