Dansk Nacra 17-båd kommer til at kæmpe for top-10
Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov var en smule udfordret på vandet mandag. Foto: Andrew Boyers/Reuters
Med et fald fra 10.- til 13.-pladsen skal den danske båd kæmpe for en plads i medaljesejladsen.
Der skal tre gode præstationer til tirsdag, hvis den danske Nacra 17-båd med Natacha Saouma-Pedersen og Mathias Bruun Borreskov skal blive en del af den afsluttende medaljesejlads.
Kravet er en plads i top-10 efter tirsdagens sejladser, og netop den position mistede danskerne mandag og gled tre pladser ned i tabellen.
Ud over 16.-pladsen i fjerde sejlads var mandagens tre præstationer de dårligste ved legene for Saouma-Pedersen og Borreskov.
Det blev til placeringer som nummer 14, 15 og 16.
Pladsen i top-10 er dog ikke langt væk. Der skal hentes 15 point, hvilket sagtens kan lade sig gøre med tre sejladser, og så er danskerne inde i top-10 igen.
Mere at hente er der til gengæld ikke for Johan Schubert i Ilca 7. Niende og tiende sejlads, som mandag skulle have rundet de indledende sejladser af, blev aflyst.
Dermed venter kun medaljesejladsen, som det danske islæt ikke var i nærheden at blive en del af. Han slutter OL på en 36.-plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde