Dansk nedtur: Håndboldtalenter misser EM-semifinale
På hjemmebanen i Kolding tabte Danmarks U20-håndboldherrer til Kroatien. Danmark misser dermed semifinalen.
Det så i lang tid godt ud for de danske U20-håndboldherrer, da de onsdag aften skulle forsøge at slå Kroatien og dermed kvalificere sig til EM-semifinalen ved U20-EM.
Det blev dog ikke til dansk sejr i en kamp, hvor danskere var foran med 23-17 i anden halvleg, men til sidst alligevel blev knust af et stærkt kroatisk mandskab.
Kampen, der blev spillet på den danske hjemmebane i Kolding, endte 32-29 til kroaterne.
Allerede inden kampen vidste Danmark, at kun en sejr kunne bruges til noget.
Det tyske mandskab havde med en sejr over Norge tidligere på dagen sikret sig en plads i semifinalen, og opgøret mellem Kroatien og Danmark var dermed en direkte duel om gruppens sidste semifinalebillet.
Det danske nederlag betyder, at Danmark nu skal spille om sekundære placeringer, mens Kroatien er klar til semifinale mod Spanien.
I den anden semifinale mødes Tyskland og Frankrig. Finalen spilles søndag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde